Historien om "morfar" Lamin

Livet før Afrika

På Søndergade I Ebeltoft boede min mormor og morfar, her havde de sammen et hjem som var rart, trygt og sjovt at komme i. Som børnebørn nød vi altid at komme forbi vores bedsteforældre til en overnatning eller fødselsdage. I 2013 dør min morfar desværre at cancer, og her begynder historien om min mormors søgen om en mening med livet, som bliver starten på det eventyr der fyldte de næste syv år af min families liv.

• Nææh hvor spændende!

Det mangfoldige hus på Søndergade

Pludselig blev det lille hus på Søndergade hvor alle vi børnebørn var kommet meget som børn, forvandlet til et sted hvor der altid sad unge mænd fra asylcentret og hang ud. Når vi kom for at se til vores enlige mormor, kunne vi ofte forvente en flok unge mænd, som alle var meget interesseret i at date min yngre søster, drikke øl eller ryge cigaretter. De var der så ofte, at flere af os begyndte at tro nogle af dem også tog en overnatning i ny og næ. Dog blev det i 2014 besluttet af Syddjurs kommune at nedlægge asylcentret i Ebeltoft, og derved sluttede kapitlet om ungdomshuset på Søndergade brat.

• Næste!

Den første tur til Gambia

I 2016 blev mormor kontaktet på Facebook. Blandt andet af "Amerikaneren" John, som havde en mistænkelig tyk østeuropæisk accent. Han kunne sjovt nok aldrig Facetime, da han var på mission for det Amerikanske forsvar. Dog havde han tilfældigvis et par iPhones, som mormor gerne vil hjælpe ham med at sælge videre, og trods en overførsel, dukkede ingen iPhones nogensinde op på Søndergade. I denne periode var jeg flyttet fra kostskole og hjem til min mormor, så jeg fik i den grad lov til at få detaljer om hendes liv med den unge mænd på nettet. Dog var der én mand som var anderledes. Sanusi var i modsætning til de andre mænd i midt 40'erne, han havde sit eget arbejde, og var egentlig ikke synderligt interesseret i pengene. De snakkede tid og ofte til langt ud på natten, og inden længe blev de enige om at mormor hellere måtte hoppe på et fly til Gambia, hvor han boede. Mormor pakkede en masse korte shorts, on håndfuld tanktops, og føj nu på sit livs rejse til Gambia.

• Hvad skete der så?

Import/eksport

Mormor havde en dejlig tid med hendes nye afrikanske mand, Lamin, som udover at være sikkerhedsvagt også er rapper, og går under navnet "Nice to be Nice".
Men tiden flyver når man har det sjovt, og pludseligt slog klokken tolv, og hun måtte atter vende snuden mod Ebeltoft.
Da mormor kom hjem, fortalte hun mig straks at der snart vil komme en mand og bo med os, hans navn var Lamin, han var 29 år gammel, og var hendes nye kæreste. For at hun kunne hjælpe ham med at få visum, skulle det dog povises overfor udlændingestryrrelsen at det var et romantisk forhold.
Heldigvis havde mormor ivrigt taget billede med sin iPad, både fra hotelværelset, på stranden og et hav af diverse "kysse-selfies". Den eneste udfordring var, at hun ikke selv kunne finde ud af at tilføje en fil til en email, og ikke helt vidste hvilke billeder udlændingestryrrelsen bedst ville kunne lide.
Her var det heldigt at hun jo lod et barnebarn bo hos hende gratis, og derved var der altid en form for gratis hjælp at hente. Heldigvis findes psykologer i dag, for intet vil kunne fjerne billederne fra mit sind af hvad jeg så på den iPad den dag.
Dog var mit arbejde ikke spildt, udlændingestryrrelsen sagde at de troede på mormor og Lamins kærlighed, og nu bookede de fly til ham. Her ændrer min historie sig, da jeg ikke havde det mentale overskud til at bo med mormor og hendes nye fyr, så jeg flyttede hjem til en ven i Aarhus, hvor jeg heldigvis måtte få en plads på gulvet